Gusmestre
Her kan du læse mere om gusmestrene og deres tilgang til saunagus, så du ved hvilken stil du kan forvente at møde i saunaen.

Ronny Akkermann
Ronny skaber ro og rum til fordybelse.
Hans tilgang til saunagus er præget af tilstedeværelse, balance og en dyb forståelse for kroppens rytme.
Med rolige, præcise bevægelser og velvalgte dufte skaber han en oplevelse, hvor varmen arbejder i lag, både fysisk og mentalt.
Ronny inviterer deltagerne til at trække vejret dybt, give slip og lade sig glide ind i en tilstand af indre ro.
Hver gus bærer præg af hans evne til at skabe et trygt, sanseligt og afstemt rum, hvor fornyelse kan opstå i takt med, at kroppen giver sig hen.
Han arbejder med årstidernes skiften som en naturlig ramme og lader årshjulets bevægelser afspejle sig i duftvalg, tempo og stemning – så gusoplevelsen føles forbundet med det, vi mærker i naturen omkring os.
​
​

Martin Thøger
Martin Thøger er gusmester med fokus på klassisk moderne saunagus som et kropsligt og regulerende håndværk.
Hans arbejde tager afsæt i en psykomotorisk forståelse af kroppen, hvor varme, kulde og åndedræt bruges som redskaber til at påvirke nervesystemet og skabe balance mellem intensitet og ro.
I saunaen arbejder Martin med struktur, progression og tilstedeværelse.
Gennem bevidst varmeudveksling og evnen til at holde rum skaber han oplevelser, hvor deltagerne kan mærke kroppen, finde ro og opleve regulering i fællesskab med andre.
Gennem sit arbejde med Inurra formidler Martin gus som et professionelt håndværk og et fællesskabsskabende rum, hvor veksel virkningen mellem varme og kulde bruges bevidst og ansvarligt.

Merete Dam
​
Merete har en lang karriere bag sig inden for bl.a. showgus, med flere store titler under bæltet – senest som Danmarksmester i team showgus og med en 3. plads i single showgus 2025.
Merete arbejder med kroppen som en kilde til styrke, frihed og forbundethed.
Med en baggrund som danser og underviser skaber hun et trygt og levende rum, hvor bevægelse, varme og sanselighed smelter sammen.
Hendes gusritualer inviterer til fordybelse og nærvær – ofte med elementer som stemme og lyd, der forstærker oplevelsen. For Merete er kroppen et fristed, der fortjener omsorg og plads til at udfolde sig.
